Fra SATURN II af Karl Van Welden
Foto: Martin Rørtoft
Reportage fra SATURN II af Karl Van Welden
D. 13.08.2013
Når Metropolis-festivalen hvert andet år i august genopstår, er det et godt tidspunkt som menneske i byen at stoppe op for at mærke sig selv, mens byen buldrer af sted i al sin omskiftelighed. Ofte med en fornyet og øget sensibilitet oplever og genoplever vi København, når byen og dens potentiale sættes i bevægelse af Metropolis’ nøje udvalgte kunstnere. Det handler om byen og menneskene i den og ikke mindst de muligheder, der opstår imellem de to.
Karl Van Weldens kunstneriske koncept bag performance-installationen SATURN II er næsten som skabt til Metropolis Festivalens fokus på byen, menneskene og mulighederne.
Et simpelt, men effektfuldt greb
Installationen er placeret på Maskincentralen – en af de højeste bygninger på Carlsberg-grunden. Her er placeret 8 trækasser pegende i hver sin retning. I hver trækasse er monteret en kraftig kikkert og et sæt hovedtelefoner. I 6 ud 8 kikkertlinser møder man et andet menneske, nogle med øjenkontakt, andre på afstand. Menneskene er selvfølgelig performere, der med præcise koreograferede bevægelser og handlinger giver liv til de indrammede billeder, som de nøje indstillede kikkerter skaber, idet de fokuseres helt tæt på en bænk, et træ, et fortov eller et kirketårn. Det er et simpelt greb af Van Welden, men det er forbandet effektfuldt og livsbekræftende. Hvorfor? Jo, for vi som tilskuere kan uden forstyrrelser fordybe os i billederne, historierne, bevægelserne, lyset, farverne og lyden i høretelefonerne, som skiftevis består af en afdæmpet men foruroligende støjcollage og et lydbillede med en hæs og forvrænget cello.
Fra SATURN II af Karl Van Welden
Foto: Martin Rørtoft
Vi møder bl.a. en kvinde på et fortov, som ser dig lige i øjnene, hvorefter hun kigger væk. Sådan fortsætter det. Et andet sted går en kvinde rundt om en bænk. I starten har hun øjenkontakt, men forsvinder derefter ind i sin egen rutine. Er det en indbydelse eller en afvisning? Der sker næsten intet, men samtidig sker der en masse. Og det er alt det, som ikke sker, der gør dette værk uhyre interessant. Vi får kun brudstykkerne, resten er op til forestillingsevnen, og på det punkt kommer det kunstneriske greb til sin fulde ret.
Mellem forgrund og baggrund
I en af de østvendte kasser skaber kikkertens fokusering en smuk collage med en vindmølle, der blandes med en silo i Nordhavnen og et lokalt kirketårn. Det er leg med perspektiver – mellem forgrund, mellemgrund og baggrund. Performeren i billedet står på et hustag med ryggen til, mens vinden har fat i hans tøj og hår. I kassen ved siden af følger vi på afstand et menneske i gang med at grave noget ned. Hvad fortæller det os? Er det henholdsvis et selvmordsscenarie og begravelsen af et lig, vi er vidne til? Eller fanger vi blot førstnævnte i et eftertænksomt øjeblik og er sidstnævnte blot i gang med at grave ud til et nyt staudebed?
Fra SATURN II af Karl Van Welden
Foto: Martin Rørtoft
Installationen appellerer til voyeuren i os alle, vores behov for at få mere at vide om de mennesker, vi ser på i smug. Og ja, det gør vi allesammen! I en tid og i en kultur, hvor billeder hurtigt mister deres betydning, viser Van Weldens SATURN II glimt af det mikrokosmos, som udgør den menneskelige tilværelse, og hvor fornemmelsen af skønhed, enkelhed og poesi måske stadig eksisterer.
Læs mere om Karl Van Welden på:
www.verenigdeplaneten.be/en/karl-van-welden
Se resten af Metropolis programmet på:
www.kit.dk/
Fra SATURN II af Karl Van Welden
Foto: Martin Rørtoft
Metropolis Festival 2015 