VORTEX – forførende vindpoesi

Anmeldelse: VORTEX af Compagnie Non Nova
Spiller hver aften fra 22-25. aug. kl. 21 på
Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK).

VORTEX af Non Nova
Foto: Jean-Luc Beaujault

Sidste gang Compagnie Non Nova gæstede Danmark var det med den kolde, obskure og dybt personlige jonglørforestilling P.P.P  – et tragikomisk og konflikterende værk om ensomhed og om at forvalte og forvandle (køns)identiteter. I den forestilling, der var en del af Københavns Internationale Teaters Nycirkus 2010-program, performer Non Novas frontfigur Philippe Ménard sig gennem en række forvandlingsfaser jonglerende med isklumper, mens islandskabet omkring ham/hende smelter i takt med sin afpilning af tøj lag for lag.

VORTEX er, på samme måde som P.P.P, en tour-de-force udi forvandlling og avanceret og sublimt udført jonglørkunst. Philippe Ménard eller Phia Ménard (eller begge), som transgender kunstneren kalder sig nu, er nemlig hverken helt mand eller helt kvinde i denne forestilling, men udfordrer gennem sig egen forvandling på scenen og sin fortryllende håndtering af plastikpose-figurer, der hvirvler rundt i vindmaskine-universet, vores forventninger til det kønnene, og ikke mindst til jonglørkunstens muligheder for at skabe uventede, smukke billeder og gennemtrængende symbolik.

Midt i en vindkraft
Det er svært ikke at blive fuldstændig forført af VORTEX, når Ménard bevæger sig rundt iklædt en tung dragt, der bliver lettere og lettere for hver gang lag på lag af plastikposer i hvirvelvinden midt på scenen forvandles til små poetiske figurer, til et vindsejl, til en livmoder m.m. Resten må man selv se. Store dele af billedsproget kredser om den kvindelige identitet, seksualitet, om graviditet og fødsel, at være livgivende. Fra liv til død, eller er det omvendt her? Forestillingens force er, at den konstant overrasker med nye utrolige billeder, der komplimenterer, modsvarer og udfordrer hinanden. På den ene side et spraglet og dystert værk, på den anden side et fint, fortættet poetisk udtryk i en mesterligt komponeret form.

Grænserne for, hvad jonglørkunsten kan, bliver i den grad udfordret, da man kun kan gætte sig til, hvor mange tusind timers research og test, Phia Ménard har brugt på at lære OG styre vindens egenskaber, og så bruge det som kunstnerisk omdrejningspunkt i en forestilling, der varer ligegodt 50 minutter.

Til tider bliver symbolsproget i VORTEX måske lige tydeligt nok, men så kan man altid læne sig tilbage og nyde de fine plastikpose-konstellationer og selskabet af en  jonglør- ekvilibrist helt ud over det sædvanlige. Anbefales kraftigt.

Non Nova spiller også med forestillingen AFTERNOON OF A FOEHN, 22 – 25.  aug. kl. 14  & 17 på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indlæg og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s