(Måske en lille bitte smule) LAMPEFEBER!!!

Image

Vi er 100 københavnere der har brugt vores fritid de sidste to varme uger på at øve stykket 100% KØBENHAVN. I aften har vi premiere. På Det Kongelige Teaters scene i det smukke skuespilhus ved havnen.

Jeg havde i starten ikke de højeste forventninger. Sagde endda i en facebook besked til min veninde, som ikke kan komme ind og se det: “

Jeg tror ikke I går glip af en verdensomspændende oplevelse, for at være ærlig.”

Jeg tager mine ord tilbage nu!!! Det, der til første prøve lignede totalt kaos er nu blevet en smuk, poetisk og underholdende forestilling. En højst usædvanlig teateroplevelse i verdensklasse. Så fin, at jeg selv ville ønske at jeg kunne være i publikum i aften. 
 
Men jeg kan ikke være to steder og faktisk er jeg også lykkelig for at være én af de 100 mennesker (+ én hund!) på scenen. Det har været en fantastisk overraskende og lærerig oplevelse indtil videre.
Fra i starten at tænke – åh nej, hvad laver jeg her sammen med alle de her mennesker? – til nu at føle os som én stor, skør, skrøbelig familie. 
Vi er vidt forskellige, vi er allesammen sårbare, fejlbehæftede, frygtsomme og sjove. Og i aften har vi nok allesammen bare en lille håndfuld sommerfugle i maven. For nu er vi sårbare og skøre foran publikum. 
 
Vi har øvet os i at være ærlige og stå ved vores fejl. Et af de spørgsmål vi besvarer i det levende tableau i form af et kæmpestort lagkagediagram lyder: “Er du bange for at indrømme noget privat om dig selv?” 
 
I starten blev jeg stående på “Nej”-siden. Jeg elsker sådan set at udlevere mig selv. Og igennem mange års arbejde med personlig udvikling ved jeg, at man bliver belønnet for at give skyggerne lys, bringe det usigelige frem i samtalen. Så kommer man nogen vegne. Så rykker man sig.  
 
Men nu er jeg altså stille og roligt rykket over på “Ja”-siden alligevel. Selvfølgelig er der stadig ting, jeg er bange for at andre skal vide! Og jeg er endda bange for, at de skal vide, at jeg er bange for at de skal vide dem!  
Det er jo en naturlig del af det, at være socialiseret ind i en kultur, at der er ting i den private erfaringssfære, der ikke er kulturelt accepteret. Derfor er det langt hen ad vejen et ‘sundhedstegn’ at man er bare lidt bange for at gå over grænsen. For det markerer, at man ved den er der. Manglende følsomhed for sociale og kulturelle grænser kendes også som sociopati. 
 
Vores svar er overraskende og afføder ofte flere spørgsmål. Jeg fandt således ud af, at én af dem der har begået en voldshandling engang har slået 11 betjente ned.
 
Én af mine medspillere kom forståeligt nok over til mig i en pause og sagde “Psykolog og bange for at indrømme noget privat om dig selv!? Det overrasker mig.”
Nu er jeg ikke psykolog, men en anden slags -olog, men lad nu det ligge. Jeg har faktisk svært ved at forestille mig et menneske, der ikke kan mønstre én eller anden personlig privat ting, de bare føler en vis tilbageholdenhed i forhold til at udlevere. 
 
Men i 100% KØBENHAVN har vi på få uger udviklet en kultur hvor der bliver sat en ære i at afsløre sig selv og vi er blevet mere ærlige end da vi startede. Hvem har haft en depression? Hvem har begået en voldshandling? Hvem har haft en kønssygdom inden for det sidste år? Hvem har haft sex i nat?
Og så er det selvfølgelig netop kulturelt tabu at frygte at afsløre sig.
 
Hvem har været en partner utro? Hvem har betalt for sex? Hvem har benyttet sig af sort arbejde? Hvem har begået kriminalitet?
Hvis der sidder nogen fra SKAT eller Politi i publikum i aften, så bliver vi allesammen arresteret! Men lur mig, om der ikke er et par tabuer tilbage hist og her alligevel. 
 
Der er også et motto der hedder: “Gør noget du er bange for én gang om dagen hvis du vil føle dig i live”. Det er der 100 københavnere der efterlever i aften. Uanset, om de vil indrømme det eller ej. 
 
Og hvad kunne være mere passende end at slutte af med at citere Jesus? 

“If you bring forth what is within you, 
what you bring forth will save you. 
If you do not bring forth what is within you, 
what you do not bring forth will destroy you” 

– Jesus, The Gospel of Thomas 

Bring it on, Københavnere! Og publikum! Og frygt og tabu! Det hele! Det kan kun gøre os til bedre mennesker, at stå ved hvem vi er. 

 

 

Reklamer

Om Lóa Stefánsdóttir

Anthropologist specializing in user inspired innovation. Former Chief Anthropologist of Innovation Lab. Founder of MIND of GOLD, merging innovation with science and wisdom - http://mindofgold.dk/
Dette indlæg blev udgivet i Indlæg og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s