Da Dominoes væltede København

Image

1. stop: Nikolaj Kunsthal
Et sug går igennem horderne af tilskuere, der er mødt op foran og indeni Nikolaj Kunsthal, da den første forstørrede dominobrik falder og sætter den næste i gang og den næste og …

Vi er alle kommet for at få et glimt af startskudet til den længste dominoeffekt, jeg i hvert fald har været vidne til. Det er den levende by-installation Dominoes, kreeret af engelske Station Opera House, vi alle venter i åndeløs spændning på. Den er åbningsnummer på dette års Metropolis Festival og vil snegle sig gennem byen fra Nikolaj Kunsthal til Rådhuspladsen.

Da dominoeffekten er sat i gang er det med ét, som om hele byen bliver én levende og enstemmig organisme – ligesom dominorækken.Vi masser os forbi hinanden for at begive os videre på ruten og forhåbentlig få endnu et glimt af den flygtige installation.

2. stop: Domhuset 
Min ledsager og jeg havde ellers lagt en nøje taktik for, hvordan vi skulle nå at se så meget af Dominoes som muligt men blev overvældede af, hvor mange der havde fået den samme idé.

Da vi igen står stimlet sammen ved Domhuset, børn og voksne, tilfældigt forbipasserende og kunstkendere, og også forlader stedet i samlet flok, går menneskemængderne fra at være et irritationsmoment for mig til at være en gave. Det slår mig nemlig, at dominobrikkerne ud over at agere dynamisk byskulptur også er et samlingspunkt for os tilskuere: noget, der mentalt og især fysisk bevæger os gennem byen – sammen. Skridt for skridt – brik for brik.

3. stop: Rådhuspladsen
De sidste brikker falder på en Rådhusplads stuvende fuld af tilskuere og med et brag af en afslutning. Det er kun få af de sidste væltede brikker, jeg kan ane, men spændingen og den berusende stemning, vi alle mærker, da domino-slangen dukker op fra rådhusets indre, er ikke til at tage fejl af.

Sjældent har noget så legende enkelt som en samling dominobrikker givet så smukke billeder på nethinden og sat så fine spor på sin vej. Tak!

Reklamer

Om Ida Marie Fich

Wordaholic and addicted to aestetic expressions of all kinds. Master of Arts with theatre, litterature and communication as my specialities.
Dette indlæg blev udgivet i Indlæg og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s